KYLLING I TOMATSOVS


Kylling tomatsovs er blevet en klassiker her i hjemmet, og med god grund. Det smager virkelig lækkert og er super nemt at lave. Vi er så glade for retten, at jeg altid laver dobbelt portion så vi har til flere dage. Opskriften kan dog sagtens halveres, hvis man ikke vil have til flere dage.

Du skal bruge:
1100g kylling
3 fed hvidløg
2 dåser hakket tomater
2 dåser tomatpure (jeg bruger de store)
1 pose frosne ærter (man vælger selv hvor mange ærter man kommer i)
Krydderier


Jeg bruger tre forskellige krydderier, men det er ikke nødvendigt. Chili og Krydderurte er begge fra Santa Maria og Garlic & Herb er fra Bodylab. De her tre krydderier bruger jeg i stort set al min mad, for de smager bare skide godt hver for sig, men også blandet sammen. Jeg bruger ikke nogle bestemte mål i retten, jeg bruger bare hvad jeg lige føler for den dag.


Fremgangsmåde:
Skær kyllingen i små tern og tilsæt i en gryde sammen med hvidløg og krydderier. Kyllingen steges til den ikke længere er lyserød, hvorefter hakket tomater og tomatpure tilsættes. Rør godt i gryden og sørg hvor det hele er blandet godt sammen og lad det stå i ca. 5 minutter på middel varme. Til sidst tilsættes de frosne ærter. Rør godt rundt i gryden igen og lad det stå endnu 5 minutter på middel varme.

Vi spiser ris til, men pasta eller squashghetti ville også være lækkert til.