GLÆDELIG JUL!


I år er en anderledes jul for mig, da det er første gang i mit liv jeg ikke tilbringer juleaften med min familie. Manden og jeg holder jul sammen, bare os to – og Bastian! Det har været en underlig følelse at rende rundt med, men på samme tid har jeg glædet mig utrolig meget til at holde jul med manden i mit liv.

Vi kommer jo fra to forskellige familier, med forskellige traditioner. Det har været sjovt at sidde og snakke om alle de forskellige traditioner sammen, for selvom vi begge to meget gerne vil have vores traditioner med juleaften, skaber vi jo også nogle nye traditioner sammen.

Min mor var hjemme i november måned, hvor hun havde en masse julegaver med hjem til os. Vi er blevet røvforkælet for at sige det mildt – vi er så heldige. Udover alle de fine gaver har hun også sendt en julekasse fra USA til os, med ekstra julegaver fra hele familien. Hun har virkelig sørget for at vi får en juleaften fyldt med gaver – selvom gaver ikke er alt, er det alligevel ret hyggeligt. Vi er så taknemmelige for alle de fine gaver og vi glæder os til at åbne dem når julemaden er spist.

Jeg skal for første gang nogensinde lave en julemiddag – og ja, jeg panikker lidt. Jeg vil gerne have at alt er perfekt og alt smager skide godt, især fordi det er min første julemiddag. Heldigvis er det kun manden og jeg som skal spise det, så hvis det smager af lort, går det ikke udover alt for mange ;)

Bloggen kommer "desværre" til at stå stille frem til det nye år. Jeg vil nyde juleferien med manden og Bastian. Men bare rolig – det nye år bringer en masse nye og spændende ting, både på bloggen og i mit private liv.

Rigtig glædelig jul!