EMBRYOLISSE LAIT-CRÈME CONCENTRÉ


Lait-Crème Concentré er endnu et produkt som jeg har hørt folk sværge til. Et produkt som skulle være rigtig godt. Jeg har også længe ville prøve, men altså den har jo lidt en pebret pris her i Danmark. Jeg mener den koster omkring 200 kr, næsten alle steder, og jeg har kun givet omkring 80 kr, da den er købt i Frankrig. Det er jo en pæn slat penge at spare hvis i spørger mig.

Jeg har nu haft tid til at prøve cremen, og jeg er forelsket. Jeg elsker alt ved den. Duften, dens konsistens, og hvor blød den gør min hud. Jeg kan virkelig ikke sige nok godt om den. Nu ærger jeg mig bare over, at jeg ikke købte flere af dem. Det er helt sikkert blevet min favorit creme. Den slår endda den jeg bruger fra Sephora. Det siger ikke så lidt!

Om i køber den i Danmark, eller finder den et andet sted, så er det en creme, som efter min mening bare skal prøves. Med det vil jeg også lige sige, at min bedste veninde også har denne creme, og elsker den. Så det er altså ikke bare mig som er glad for den piger.