RISTORANTE SAN GIORGIO


I onsdags var jeg ude og spise med mit arbejde (og ja ja, det er praktik men jeg kalder det for arbejde for det er det jo). Vi spiste på Ristorante San Giorgio som ligger i Rosenborggade 7.

"Ristorante San Giorgio er en original himmerigs-mundfuld af Italien i København. I de stemningsfulde lokaler i det gamle byhus har indehaver Achille Melis og hans personale kræset for gæsterne siden åbningen i 1985.

Ambitionen er at give gæsterne mulighed for at nyde Sardiniens klassiske køkken, tilsat det bedste fra hele det italienske kort. Vi inviterer vore gæster på en gastronomisk rejse med udgangspunkt i øens traditionelle retter og råvarer.

Med Achille Melis som rorgænger sker det altid med garanti for nye og spændende kulinariske oplevelser"

Taget direkte fra deres hjemmeside, og kan kun give dem ret. Maden var simpelthen så lækker, og der var meget af det. Jeg var lige ved at springe til sidst. Jeg kan varmt anbefale jer et smut derind, hvis i finder jer i nærheden. Ikke mindst var maden god, men stemningen var fantastisk. Vi sad derinde i mere end 5 timer, hyggede og grinte. En af de bedste aftener i mit liv.

Min praktikplads er verdens bedste <3