MAC NUTCRACKER SWEET PEACH FACE COMPACT


Det er virkelig længe siden at en MAC kollektion har sagt mig noget. Nutcracker er deres julekollektion og er virkelig flot. Det er en kæmpe kollektion med alt en beauty addict som mig elsker. Der er både læbestifter, øjenskygger, gavesæt og mange andre ting. 

Da jeg så Nutcracker var jeg ikke i tvivl om jeg skulle have noget derfra, men fidusen var jo at finde ud af hvad præcis det skulle være. Alt i kollektionen ser jo spændende ud, men jeg har en kæmpe makeup kollektion og derfor tænker jeg altid meget over hvad jeg køber. Jeg har jo makeup nok til at mine oldebørn kan få noget, oops. Der er jo altid noget man vil have, men hvad har man virkelig brug for, det er blevet min tanke når jeg køber makeup nu. Men havde jeg brug for endnu en blush og highlighter? Nej, ikke rigtig men nøj hvor er den altså bare fin.


Nå, men Sweet Peach Face Compact var det produkt der tiltalte mig allermest. Både blush og highlighter er så smuk. Blush og highlighter er Extra Dimension Skinfinishes, som jeg ikke altid har været fan af hvis jeg skal være ærlig men de her to er perfektion. Blushen er i farven At Dusk og highlighteren er i farven Tutu. De udkom også med en i farven Sweet Copper, men den er en del mørkere og ville ikke have passet til min lyse hud. Alt i alt er jeg virkelig glad for jeg nåede at få fat i Sweet Peach for den er virkelig smuk og uundværlig.

Indpakningen på limited edition kollektioner er altid en love hate ting for mange. Da jeg først så den tænkte jeg bare, nej nej nej. Men efter at jeg har fået produktet og sidder med det i hånden, må jeg altså indrømme at jeg elsker den. På trods af at det slet ikke er julefarver, er der alligevel noget ekstremt julet over indpakningen.

Kollektionen er ude, og bliver hurtigt udsolgt så hvis i skal have noget skal i være hurtige. Magasin har lidt af kollektionen tilbage på deres hjemmeside, ellers stop forbi en MAC og se hvad de har tilbage. SKYND JER!